TRE®
Hvad er TRE®?
TRE® står for Tension & Trauma Releasing Exercises. Det er en enkel metode udviklet til at aktivere kroppens naturlige evne til at slippe spændinger og genskabe balance. Gennem lette øvelser og en serie kontrollerede rystelser – såkaldte neurogene rystelser – hjælper TRE® med at “nulstille” et overbelastet nervesystem.
Metoden er blid, effektiv og tager udgangspunkt i din krops egne signaler. Du guides trygt og professionelt gennem processen, og der er altid plads til dine grænser og behov.
Metoden arbejder med kroppen og nervesystemet, hvor stressreaktionen opstår. Formålet er ikke at “fikse” eller fjerne stress, men at give kroppen et redskab til bedre selvregulering og restitution.
Mange oplever efter TRE® en følelse af øget ro, afspænding og bedre kontakt til kroppen.
Hos Flowcare anvendes TRE® som en del af en sundhedsfaglig indsats med fokus på stressforebyggelse, kropsbevidsthed og regulering af nervesystemet. Målet er at give dig et konkret redskab, som du kan bruge i hverdagen til at passe bedre på dig selv, før belastningen bliver for stor.
Hvor bruges TRE®?
TRE®-metoden anvendes i dag i Danmark og mere end 60 lande verden over
– både indenfor sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser.
Fakta om forskning i TRE®
Dokumenteret effekt mod stress og traumer
Internationale studier viser, at TRE® kan hjælpe med at regulere nervesystemet og reducere symptomer på stress, PTSD og langvarig belastning.
Lovende kliniske resultater
Sydafrika: Et studie blandt lærere på fire højrisiko-skoler viste, at TRE® kan reducere stress, mindske udbrændthed og øge trivsel. Deltagerne oplevede større kropsbevidsthed, indre ro og forbedret selvindsigt. Resultaterne understøtter, at TRE® er en effektiv metode til at forebygge stress og styrke mental sundhed – selv i krævende arbejdsmiljøer.
USA: Et kontrolleret klinisk forsøg på Veteran Affairs Hospital, Arizona viste markant reduktion af PTSD-symptomer hos veteraner.
TRE® bruges allerede flere steder i Danmark, bl.a.:
• Rigshospitalet – i Team Lindrende Behandling
• Aalborg og Bornholm – i rehabiliterings- og integrationsforløb
• Vibygård – som del af familieterapi
Positive resultater ved kroniske lidelser
Scleroseforeningen har støttet flere studier, der viser, at TRE® kan reducere kropslige spændinger, dæmpe stressniveauet og forbedre livskvaliteten hos personer med sclerose og gigt.
Kilder og referencer
- TRE Danmark: Steder der har benyttet TRE® i Danmark og udlandet
- David Berceli (2014) – Ryst dig fri – Brug TRE-metoden til at forløse stress, spændinger og traumer.
- Scleroseforeningen, https://www.scleroseforeningen.dk/undersoegelser-af-tre
- Neurogenic Tremors Training (TRE) for Stress and PTSD: A Controlled Clinical Trial (VA Hospital, Phoenix, Arizona).
- Department of Defense Centers of Excellence for Psychological Health and Traumatic Brain Injury. Mind Body Skills for Regulating the Autonomic Nervous System. Published June 2011. Rapport: http://traumaprevention.com/wp-content/uploads/2015/06/DCoE.2011.pdf
- Berceli D. Evaluating the effects of stress reduction exercises employing mild tremors: a pilot study [dissertation]. Phoenix (AZ): Arizona State University; 2009. Ph.d.-afhandlingen: https://treglobal.org/wp-content/uploads/2015/06/Berceli.2009.pdf