Velkommen hos Flowcare
Et trygt rum for dig, der ønsker ro og balance i krop og sind
Om flowcare
Mit navn er Camilla. Gennem mit arbejde som sygeplejerske er jeg blevet dybt nysgerrig på, hvordan vi som mennesker kan støtte og regulere vores nervesystem – særligt når det er præget af stress, uro eller overbelastning.
I Flowcare kombinerer jeg min faglighed med en dyb personlig erfaring:
Jeg ved, hvordan det føles, når kroppen siger fra – og stressen tager over.
For nogle år siden brændte jeg selv ud. Jeg oplevede, hvordan mit nervesystem var i konstant alarmberedskab, og hvor svært det var at finde en hjælp, der faktisk virkede på dybden – i kroppen, ikke kun i hovedet. Det var her, jeg stødte på TRE® (Tension & Trauma Releasing Exercises), som blev et vendepunkt for mig.
Når systemet ikke rækker hele vejen
Alt for ofte oplever jeg – både som fagperson og tidligere stressramt – at mennesker med stress har svært ved at finde reel, kropsligt forankret hjælp i sundhedsvæsenet.
Mange får tilbud om psykologsamtaler, medicinsk behandling eller generelle stressråd – og det kan være vigtige og hjælpsomme skridt.
Men alt for sjældent bliver der arbejdet med kroppen og nervesystemet, hvor stressen ofte sætter sig dybt.
Det kan efterlade en følelse af afmagt, frustration eller fortvivlelse – især når man “gør det rigtige” uden at mærke bedring.
Derfor er mit fokus i Flowcare netop at møde dig dér, hvor stressen mærkes – i kroppen.
Jeg arbejder med ro, kropslig regulering og kontakt, fordi varig forandring sker indefra – ikke gennem overfladiske løsninger.
Hvem jeg hjælper
Jeg arbejder med mennesker, som mærker stress i krop og sind – og som ønsker et reelt og bæredygtigt skift.
Det kan være dig, der:
Lever et travlt arbejdsliv og har svært ved at finde ro
Lever med en kronisk sygdom, hvor kroppen ofte er i alarmtilstand
Er i gang med en uddannelse og mærker stress eller udmattelse
Har været i behandling før, men savner et kropsligt anker
Er brændt sammen med stress og har brug for en nænsom, kropslig genopbygning
Allerede har arbejdet med selvregulering og ønsker at fordybe processen
Jeg tror ikke på quick fixes
Stress slipper ikke sit greb fra én dag til den næste.
Kroppen har brug for tid og tryghed for at finde ro og genskabe balance.
Derfor tilbyder jeg primært forløb på 4–8 uger, hvor vi arbejder i dybden og i dit tempo – med dig i centrum.
Jeg går helhjertet ind i dit forløb og er med dig hele vejen.
Jeg tilbyder også korte 2-ugers forløb. Disse henvender sig primært til dig, der allerede har erfaring med kroppen og selvregulering – og som har overskud til selv at løfte og fastholde processen mellem sessionerne.
Du er hjertelig velkommen
Camilla
Autoriseret sygeplejerske & certificeret TRE® provider